Udgivet i

Har du styr på opbevaringen af dit hø?

Der findes mange studier om hvilken metode, som er den bedste til at producere grovfoder for at undgå uønskede stoffer og for at bibeholde den høje tørstofprocent. Der findes også mange studier om hvordan du kan vædde, skylde og dampe dit enten støvede eller bakteriefyldte grovfoder for, at forbedre kvaliteten. Men der findes ingen forskning om, hvordan du som hesteejer bør opbevare dit grovfoder kort tid op til fodring. Hvad nu hvis der ikke skal mere til end korrekt opbevaring? Derfor har jeg lavet et lille feltstudie 🙂

Forsøgets resultat kan ikke generaliseres grundet forsøgets smalle omfang og den lille datamængde, men det viser dog en ret vigtig tendens!

Jeg ønskede at få svar på følgende:

  1. Øges andelen af uønskede stoffer i høet jo længere tid det står i stalden?
  2. I hvor høj grad ændres tørstofprocenten i hø ved at placere det henholdsvis udenfor under halvtag og indenfor i en stald?
  3. Ændres fugtighed og temperatur i høballen grundet forskellig opbevaring?
Forsøgsopstilling. Hb = høballe

Metode og materialer

Jeg brugte 7 høballer fra samme høst. Høballerne blev placeret indenfor i en stald eller udenfor under halvtag. Efter henholdsvis 24, 48 og 240 timer tog jeg prøver fra høballerne (metode til udtagning af prøver er gjort efter Eurofins anvisninger og vejledning fra Hanne Helene Hansen fra københavns universitet). Prøverne blev sendt til mikrobiologisk analyse hos Eurofins, hvor de blev undersøgt for skimmelsvamp, aerobe bakterier, Aspergillus Flavus og vandaktivitet.

Jeg udarbejdede tørstofanalyse på 2 høballer, hvoraf den ene høballe stod indenfor i stalden i 24 timer, og den anden udenfor under halvtag i 24 timer (metode til tørstofanalyse er gjort efter Laborant Lotte Ørbæks guide og anvisninger).

Alle 7 høballer blev undersøgt for fugtighed og temperatur ved brug af fugtighedsmåler.

Resultater:

Fugtighed, temperatur, vandaktivitet og skimmelsvamp steg i takt med den øget tid høballerne blev opbevaret,- såvel i stald som udenfor under halvtag. Den største stigning var dog i de høballer som blev opbevaret udenfor under halvtag.

Tørstofprocenten i de høballer som var placeret 24 timer udenfor under halvtag, var signifikant lavere end tørstofprocenten i de høballer, som var placeret 24 timer indenfor i stalden. Min konklusion er, at kvalitet af hø forringes ved opbevaring i fugtige områder og i takt med opbevaringstiden, såvel i stald som udenfor under halvtag.

Råd:

  1. Undgå at have din høballe stående åbent for længe – overvej alternativt en mindre balle.
  2. Undgå at placere din høballe udenfor.
  3. Placer altid dit hø på en bund, hvor høet løftes fra vand og jord (undgå fugt og bakterier).
  4. Husk på, at jo lavere tørstofprocent i hø, des større mængde skal du tildele din hest for at opnå mindstekravet om, at tildeling af kg tørstof skal udgøre 1 % af hestens kropsvægt. OBS vær opmærksom på, at grovfoder også indeholder meget forskelligt næringsindhold. Den eneste måde du kan være sikker på hvad dit grovfoder indeholder er ved at få lavet en analyse af foderet 🙂

Tak til:

  • Tidligere kollegaer Hanne Helene Hansen og Lotte Ørbæk fra Københavns universitet – institut for veterinær og husdyrvidenskab, sektion for produktion, ernæring og sundhed, for hjælp til forsøgsmetode og for at stille laboratorie udstyr til rådighed.
  • Tidligere underviser Hanne Justesen fra Erhvervsakademi Sjælland for god vejledning.
  • Martin Frandsen fra Eurofins.
  • Helleruphus hesteavl for at stille høballer, stald og udendørs areal til rådighed.
Udgivet i

Sådan laver du dit eget holdbare “Proprio træningsudstyr”

Den muskuløse hest med en flot grundholdning opnås ved at arbejde på forskelligt underlag. Her finder du en hurtig guide til at lave dit eget Pro-prio træningsudstyr.

Du skal bruge følgende:

  • Valgfrit fyld (Madrasser, hynder eller hvad du kan finde på),
  • Gaffatape og
  • Presenning

Jeg har anvendt presenning rundt om fyldet, for at undgå udstyret suger for meget vand til sig. Jeg opbevarer nemlig mit udstyr i stalden hvor hestene står. Som vi alle ved er våde og svampede genstande livsvilkår for mug og svampe. Det er selvfølgelig ikke et must for at hesten kan bruge det. Ethvert skift mellem forskellige typer af underlag træner hestens balance- og koordinationsevne.

Det er fuldstændig som at pakke en blød gave ind 😉 – Du gør følgende:

  • Fjern først eventuelle jerndele eller andre hårde dele fra presenning og fra dit fyld
    • Det gør ikke noget at der kommer mærkelige indhug i presenningen, det bliver tapet til sidst.
  • Klip presenning efter størrelsen til dit fyld
    • Presenningen skal kunne komme rundt om fyldet 2 gange
  • Pak dit fyld ind
    • Sørg for ikke at have for mange samlinger
  • Omfavn dit fyld med gaffatape på kryds og tværs
    • Sørg for at holde vægt på din Proprio genstand når du taper, så du får så meget luft ud som muligt.

Når du anvender dit proprio udstyr skal du huske på, at det er meningen at hesten skal træde på udstyret og ikke gå over udstyret,- som ved bomtræning. En god idé er derfor at placerer udstyret i rodebunker eller med tæt afstand 🙂

Hvorfor overhovedet træne hestens proprio system?

Balanceevne og koordinationsevne er styret af hestens proprioreceptorer i led, muskler, sener, bindevæv og ledbånd. Ved god balance og koordinationsevne har hesten en bedre evne til at placere sine hove korrekt, så hesten ikke vrider om, snubler eller falder.

Hesten har sanseceller overalt som afsender signaler i form af nerveimpulser op til hjernen. Det er proprioreceptorerne som registrerer leddenes position og stilling, hvordan muskler og sener bevæger sig i forhold til hinanden, og om en der er spændinger i muskulaturen. Ved at “tricke” disse receptorer trænes hjernen til at genkende følelsen af underlaget og hjernen vil derved blive bedre til at sende de rette signaler tilbage. Præcis som når du sidder på en balancebold og er ved at miste balancen. Det er dine sanseceller som registrerer din balance. Det hele handler altså om, at træne kommunikationen/evnen til at sende signaler mellem hjerne og receptorer.

En ekstra bonus ved at bygynde at arbejde med proprio er, at hesten bruger muskler som den ikke plejer at bruge. Din hest vil bruge mange af de små muskelgrupper som støtter op om de store muskelgrupper og derfor vil din hest synes mere muskuløs.

En let øvelse til at se muskelreaktionen

  1. Få hesten op på et anderledes underlag,
  2. Skub langsomt til hesten, så den flytter vægtfordelingen,
  3. Stop med at skubbe lige inden hesten løfter sine ben (Det er vigtigt at hesten ikke løfter sine ben i denne øvelse).
  4. Start med at skubbe igen når hesten er tilbage i startposition (gentagelse fra punkt 2).
    Du vil se at hesten spænder op i en masse muskler for, at holde balancen imens den rokker.

Eksempler på hvordan du kan skubbe:

  • Stå foran hesten –> placer din hånd på bringen –> skub langsomt mod halen –> stop med at skubbe inden hesten bakker
  • Stå bagved hesten –> placer dine hænder på hofteben eller baller –> skub langsomt mod hoved –> stop med at skubbe inden hesten går fremad.
  • Stå ved siden af hesten –> placer din hånd på hoftebenet –> skub langsomt ind mod hesten –> stop med at skubbe inden hesten går til siden
  • Stå ved siden af hesten –> placer din hånd på triceps eller overarmsknoglen –> skub langsomt ind mod hesten –> stop med at skubbe inden hesten går til siden.

Skade over længere tid

Receptorer kan blandt andet blive “døve” hvis der konstant gives samme information, eksempelvis ved smerte fra samme sted. Hesten vil mindske brugen af det ømme område og derved ikke bruge sit fulde bevægelsesapparat. Dette resulterer i at sansecellerne ikke længere stimuleres som de bør.

Ved en længerevarende skade vil hesten vænne sig til at gå sådan, at det smerter mindst muligt. Hesten vil danne sig en balanceevne efter den position som korpus har været holdt i under skaden. Derfor oplever mange hesteejere blandt andet betydeligt dårligere balanceevner efter en skævhed rettes op af en behandler. Hesten skal altså vænne sig til, at balancere efter den nye opstilling. Derudover bør det ikke glemmes at hesten altid vil anvende sin stærke side frem for en svagere side og at hesten altid vil bevæge sig efter, det som er nemmest og kræver mindst mulig anstrengelse.

Pointen er jo bare….

At hesten har godt af, at bruge sin krop og balancerer på så mange forskellige måder som muligt. Om du vælger at bruge penge på et Proprio system, tager hesten med i skoven eller blot laver dine egne forskellige underlag er lige godt. Pointen er at hesten skal koncentrere sig om at placere sine hove forskelligt, afhængig af underlaget.

VIGTIGT: Træn ikke på forskelligt underlag hvis…

Tving ikke din hest til at gå på forskelligt eller dybt underlag hvis:

  • Din hest er skadet på sene eller ledbånd.
  • Din hest er i begyndelsen af genoptræning af sene eller ledbåndsskade.
  • Din hest har stået stille i mere end 6 uger.

Efter 6 ugers pause skal sener og ligamenter trænes op igen. For den sags skyld også muskulaturen, men sener og ligamenter er 6 gange så langsomme om at komme sig. En sådan genoptræning gøres på hård og fast bund, hvor sener og ligamenter ikke bliver “overstrukket” eller får pludselige vred.



Udgivet i

Har du styr på dit hønet?

Et bud på et korrekt opsat hø-net:

Mål ud fra hestens skulder og placer den øverste del/toppen af hønettet ud fra “indhugget” ved skulderpartiet. Sådan får hesten mulighed for at strække sig frem og ned.


OBS: Anvend allerhelst et hø-net med små huller. Det mindsker chancen for at hesten kan sidde fast. Derudover har et studie udført af Ellis & Fell et all i 2015 vist, at et hø-net med 25-30 mm hulstørrelse nedsatte foderindtaget med 5 minutter pr. kilo frem for anvendelse af et hø-net med 75 mm hulstørrelse. Jo langsommere foderindtaget er jo længere tyggetid opnår hesten, hvilket jo absolut er at foretrække. Hvis du har to hø-net med store huller kan du lægge dem sammen så de krydser, og derved opnår mindre hulstørrelse. Uanset hvad, vil den mindste hulstørrelse altid være at foretrække.

Hvorfor skal du gå op i placering af dit hønet?

Hesten er fra naturens side anatomisk bygget til, at kunne gå at græsse med mulen i græshøjde i ca 20 timer i døgnet. Sådan understøttes hestens korrekte holdning, med hovedet nede og ryggen oppe. Illustrationen nedenfor er en hest i bevægelse, men hvis vi kigger på stillingen af halsen kan vi se hvilken negativ tendens en sådan hovedstilling har på ryggen. Princippet er det samme, om hesten står eller går.

Hvis et hø-net er placeret for højt skal hestens underhals bærer vægten fra hestens hals og hoved alt i mens, at hesten skal hive høet ud til den ene side – ofte i form af et vred af nakkehvirvlerne, hals og nakkemuskulatur. Det er som sådan ikke placeringen af hø-nettet i sig selv eller et vred i ny og næ som er problemet, men da hesten ret hyppigt laver den samme gentagende og knap så ergonomiske bevægelse, aktiveres de samme “forkerte” muskelgrupper igen og igen.

Dertil skal vi huske på, at alle heste ligesom vi mennesker, har en god og en dårlige side, hesten overvejer dog ikke om det på længere sigt er smart at træne begge sider af korpus. Derfor vil hesten hvis det er muligt for boks-designet, bruge sin stærke side til at trække høet ud med – og vupti, en negativ spiral af forkert bevægelse er dannet.

Ved placering af hønet i et hjørne vil du ofte se, at din hest trækker høet ud til den samme side igen og igen. Det er en hyppig årsag til at mange heste står med flere spændinger i den ene side af nakken, frem for den anden.

Derfor kan du opleve at din hest 1) Kan opbygge den trælse underhals og 2) kan få en uens nakke og hals muskulatur blot ved at stå i sin boks, eller for den sags skyld på folden og spise hø fra et for højt- eller hjørne fikseret hø-net.

Kan jeg ikke bare lade være med at bruge hønet?

Jo det kan du godt. Men hvis du vil fodre din hest efter den mest naturlige metode, og forebygge mod forstoppelse, fejlgæring, mavesår, diarré og vindkolik- ja så handler det om at tildele små stykker plantefibre ad gangen. Jo mindre bidder hesten får, jo bedre optagelse af næringsstoffer. Det kræver en lille forklaring 😉

Tyggetid

Når hesten tygger sit grovfoder med sine tænder, sker en mekanisk nedbrydning af den sammenpressede struktur og overfladen øges. Når det sker kan enzymerne i mavesækken nedbryde foderet fra en større overflade (“klippe op fra flere vinkler”). Derefter kan mikroorganismerne i stortarmen få fat i flere næringsstoffer og sådan omdanne flere proteiner.
Hestens spyt indeholder store mængder bikarbonat (basisk), som udskilles i takt med at hesten tygger. Jo mere tyggetid des mere bikarbonat. Bikarbonat fungere på to niveauer 1) som smørelse for at føden kan passere spiserøret let og 2) bikarbonat neutraliserer den syre som mavesækken indeholder.
Her kommer pointen: heste producere mavesyrer 24 timer i døgnet, og ikke kun når den æder, men producere til gengæld kun bikarbonat når den æder. Hvis mavesyren når ind til mavesækkens slimhinde (fordi den ikke er beskyttet af bikarbonat), opstår mavesår. Derfor er øget tyggetid alfa omega.

FAQ: Hesten producere 4 gange så meget bikarbonat ved fiberholdigt foder end ved kraftfoder.

Fodermængde & fordøjelighed

En langsom tildeling af fibre giver en længere tyggetid og der med en kontinuerlig fibertildeling til hesten mave-tarm system. Når du tildeler grovfoder kontinuerligt kan stortarmens mikroorganismer og bakterier nå at tilpasse sig miljøet. Når stortarmens mikroorganismer har gode livsvilkår kan de omdanne de fordøjelige fibre til proteiner, energi, vitaminer og tilgængelige mineraler,- hvilket er essentielt for en optimal stortarmsflora.

FAQ: Hestens mavesæk er lille. En hest på 500 kg må maksimalt tildeles 2 – 2,5 kg foder pr. måltid.

Hvis hesten æder store mængder foder for hurtigt, eller for store mængder ufordøjelige fibre (halm og korn), passere det ufordøjede foder mavesækken uden den enzymatiske nedbrydning og videre til hestens gæringskammer; stortarmen. Når det sker begynder en fejlgæring, som er direkte årsag til mikroorganismers død, forstoppelse og kolik.

Grovfoder ad libitum

Hvis du giver din hest hø ad libitum skal du være opmærksom på indholdet af sukker og stivelse. Hvis du er ejer af en nøjsom hest og ikke anvender hønet, vil hesten indtage store mængder ret hurtigt. Derfor er hønet ideelt til den nøjsomme hest.
Hvis din hest derimod ikke er nøjsom, har et højt aktivitetsniveau og bliver redet med høj intensitet, ja så har den klart brug for mere energi og en øget tildeling vil være nødvendig. Men husk stadig på, jo mindre bidder jo bedre optagelse 🙂

Grovfoder varierer i proteinindhold! Om du bruger hø eller wrap, skal du være opmærksom på indholdet af protein. Proteinindholdet afhænger af jordbundstype, artssammensætning, sort, gødskning, slet, høsttidspunkt, modningsstadie og de aktuelle vejr forhold under produktion og høst.

Hesten kan ikke oplagre protein, som den eksempelvis kan oplagre fedt. Al overskydende protein udskilles derfor i form af urin,- og en øget udskillelse af urin vil være en belastning for hestens lever og nyrer. Derudover kræver amminosyreomsætningen også en del energi fra hestens side af, så hvis din hest får for meget protein vil du trække på hestens energi.