Udgivet i

Laserterapi

Flere og flere fysioterapeuter, massører og dyrlæger anvender laserterapi på grund af den tydelige effektive virkning. En Laser er god til at nå ned i den dybe muskulatur, som vi massører ikke kan nå med vores fingre. En god laser kan både arbejde i overfladen og i dybden da den kan indstilles til de forskellige vævstyper. Laserterapi accelererer kroppens naturlige helingsproces ved at tilføre energi til skadede celler og øge blodgennemstrømningen.

Billede lånt af PowerMedic Lasers

Laserterapi er godt for

Såvel akutte skader, gamle/kroniske skader som blokeringer på meridianbanerne.

  • Sår, skader og operationssår,
  • Ødem, inflammation og betændelse,
  • Led, Ledbånd og seneskader,
  • Den overfladiske bøjesene, dybe bøjesene, gaffelbåndet, bøjesenens støttebånd,
  • Muskelskader,
  • Knoglebrud,
  • Spændinger i muskler og led,
  • Hovskader,
  • Sur stråle,
  • Øreproblemer,
  • Lymfeproblemer,
  • Galdeophobninger.

Udgivet i

Har du styr på dit hønet?

Et bud på et korrekt opsat hø-net:

Mål ud fra hestens skulder og placer den øverste del/toppen af hønettet ud fra “indhugget” ved skulderpartiet. Sådan får hesten mulighed for at strække sig frem og ned.


OBS: Anvend allerhelst et hø-net med små huller. Det mindsker chancen for at hesten kan sidde fast. Derudover har et studie udført af Ellis & Fell et all i 2015 vist, at et hø-net med 25-30 mm hulstørrelse nedsatte foderindtaget med 5 minutter pr. kilo frem for anvendelse af et hø-net med 75 mm hulstørrelse. Jo langsommere foderindtaget er jo længere tyggetid opnår hesten, hvilket jo absolut er at foretrække. Hvis du har to hø-net med store huller kan du lægge dem sammen så de krydser, og derved opnår mindre hulstørrelse. Uanset hvad, vil den mindste hulstørrelse altid være at foretrække.

Hvorfor skal du gå op i placering af dit hønet?

Hesten er fra naturens side anatomisk bygget til, at kunne gå at græsse med mulen i græshøjde i ca 20 timer i døgnet. Sådan understøttes hestens korrekte holdning, med hovedet nede og ryggen oppe. Illustrationen nedenfor er en hest i bevægelse, men hvis vi kigger på stillingen af halsen kan vi se hvilken negativ tendens en sådan hovedstilling har på ryggen. Princippet er det samme, om hesten står eller går.

Hvis et hø-net er placeret for højt skal hestens underhals bærer vægten fra hestens hals og hoved alt i mens, at hesten skal hive høet ud til den ene side – ofte i form af et vred af nakkehvirvlerne, hals og nakkemuskulatur. Det er som sådan ikke placeringen af hø-nettet i sig selv eller et vred i ny og næ som er problemet, men da hesten ret hyppigt laver den samme gentagende og knap så ergonomiske bevægelse, aktiveres de samme “forkerte” muskelgrupper igen og igen.

Dertil skal vi huske på, at alle heste ligesom vi mennesker, har en god og en dårlige side, hesten overvejer dog ikke om det på længere sigt er smart at træne begge sider af korpus. Derfor vil hesten hvis det er muligt for boks-designet, bruge sin stærke side til at trække høet ud med – og vupti, en negativ spiral af forkert bevægelse er dannet.

Ved placering af hønet i et hjørne vil du ofte se, at din hest trækker høet ud til den samme side igen og igen. Det er en hyppig årsag til at mange heste står med flere spændinger i den ene side af nakken, frem for den anden.

Derfor kan du opleve at din hest 1) Kan opbygge den trælse underhals og 2) kan få en uens nakke og hals muskulatur blot ved at stå i sin boks, eller for den sags skyld på folden og spise hø fra et for højt- eller hjørne fikseret hø-net.

Kan jeg ikke bare lade være med at bruge hønet?

Jo det kan du godt. Men hvis du vil fodre din hest efter den mest naturlige metode, og forebygge mod forstoppelse, fejlgæring, mavesår, diarré og vindkolik- ja så handler det om at tildele små stykker plantefibre ad gangen. Jo mindre bidder hesten får, jo bedre optagelse af næringsstoffer. Det kræver en lille forklaring 😉

Tyggetid

Når hesten tygger sit grovfoder med sine tænder, sker en mekanisk nedbrydning af den sammenpressede struktur og overfladen øges. Når det sker kan enzymerne i mavesækken nedbryde foderet fra en større overflade (“klippe op fra flere vinkler”). Derefter kan mikroorganismerne i stortarmen få fat i flere næringsstoffer og sådan omdanne flere proteiner.
Hestens spyt indeholder store mængder bikarbonat (basisk), som udskilles i takt med at hesten tygger. Jo mere tyggetid des mere bikarbonat. Bikarbonat fungere på to niveauer 1) som smørelse for at føden kan passere spiserøret let og 2) bikarbonat neutraliserer den syre som mavesækken indeholder.
Her kommer pointen: heste producere mavesyrer 24 timer i døgnet, og ikke kun når den æder, men producere til gengæld kun bikarbonat når den æder. Hvis mavesyren når ind til mavesækkens slimhinde (fordi den ikke er beskyttet af bikarbonat), opstår mavesår. Derfor er øget tyggetid alfa omega.

FAQ: Hesten producere 4 gange så meget bikarbonat ved fiberholdigt foder end ved kraftfoder.

Fodermængde & fordøjelighed

En langsom tildeling af fibre giver en længere tyggetid og der med en kontinuerlig fibertildeling til hesten mave-tarm system. Når du tildeler grovfoder kontinuerligt kan stortarmens mikroorganismer og bakterier nå at tilpasse sig miljøet. Når stortarmens mikroorganismer har gode livsvilkår kan de omdanne de fordøjelige fibre til proteiner, energi, vitaminer og tilgængelige mineraler,- hvilket er essentielt for en optimal stortarmsflora.

FAQ: Hestens mavesæk er lille. En hest på 500 kg må maksimalt tildeles 2 – 2,5 kg foder pr. måltid.

Hvis hesten æder store mængder foder for hurtigt, eller for store mængder ufordøjelige fibre (halm og korn), passere det ufordøjede foder mavesækken uden den enzymatiske nedbrydning og videre til hestens gæringskammer; stortarmen. Når det sker begynder en fejlgæring, som er direkte årsag til mikroorganismers død, forstoppelse og kolik.

Grovfoder ad libitum

Hvis du giver din hest hø ad libitum skal du være opmærksom på indholdet af sukker og stivelse. Hvis du er ejer af en nøjsom hest og ikke anvender hønet, vil hesten indtage store mængder ret hurtigt. Derfor er hønet ideelt til den nøjsomme hest.
Hvis din hest derimod ikke er nøjsom, har et højt aktivitetsniveau og bliver redet med høj intensitet, ja så har den klart brug for mere energi og en øget tildeling vil være nødvendig. Men husk stadig på, jo mindre bidder jo bedre optagelse 🙂

Grovfoder varierer i proteinindhold! Om du bruger hø eller wrap, skal du være opmærksom på indholdet af protein. Proteinindholdet afhænger af jordbundstype, artssammensætning, sort, gødskning, slet, høsttidspunkt, modningsstadie og de aktuelle vejr forhold under produktion og høst.

Hesten kan ikke oplagre protein, som den eksempelvis kan oplagre fedt. Al overskydende protein udskilles derfor i form af urin,- og en øget udskillelse af urin vil være en belastning for hestens lever og nyrer. Derudover kræver amminosyreomsætningen også en del energi fra hestens side af, så hvis din hest får for meget protein vil du trække på hestens energi.